Mød vores trænere

Matias Mønster
Cand.Scient i Humanfysiologi
Matias er uddannet Bachelor i Idræt og Ernæring og cand.scient i Humanfysiologi fra Københavns Universitet. Han har flere års erfaring med coaching, og har et bredt kendskab til træningsfysiologi og træningsplanlægning.
Han har desuden spillet ungdomsfodbold på sub-eliteplan, hvor han har tilegnet sig gode evner til at sætte et mål og gennemføre det. Derudover har han gennem sin uddannelse, og gennem sit arbejde med coaching, udviklet gode færdigheder indenfor arbejde med skadesforebyggelse og genoptræning.

Casper Rasmussen
Cand.Scient i Humanfysiologi
Casper har en kandidatgrad i Humanfysiologi (med bachelor i Idræt og Ernæring) fra Københavns Universitet. Han har adskillige års erfaring med coaching, og har et bredt kendskab til træningsplanlægning, styrketræning og ernæring.
Han har desuden gennemført forskellige triathlons med Ironman 2018 som højdepunkt, hvorigennem han har opnået stor erfaring indenfor målsætning, vedholdenhed og gennemførsel - Derudover har han gennem sin uddannelse, og gennem sit arbejde med coaching, udviklet gode færdigheder indenfor arbejde med skadesforebyggelse og genoptræning.

Jacob Mikkelsen
Cand.Scient i Humanfysiologi
Jacob har en kandidatgrad i Humanfysiologi (med bachelor i Idræt og Ernæring) fra Københavns Universitet med fokus på træningsfysiologi. Inden Jacob skiftede spor, underviste han en lang årrække på Hærens Kampskole, hvor han uddannede nye ledere til de danske kampvognseskadroner.
Jacob er, udover humanfysiolog, blandt andet også uddannet Sergent, Oversergent, leder, coach, kompetenceudvikler, instruktør, faglærer, sagsbehandler og yderligere uddannet i konflikthåndtering, tilfangetagelse og i idrætspsykologi. Jacob har bla. været været udstationeret 6 gange til Afghanistan. Han har igennem tiden dyrket de fleste former for idræt, herunder særligt fodbold og cykling på højt plan.

Louise Hvilsom
BA. i Idræt
Louise er uddannet bachelor i Idræt fra Københavns Universitet, og er nu i gang med hendes kandidat i Humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab. Hun har desuden erfaring med målrettet træning fra hendes arbejde hos SOS i Sundhedshuset på Vesterbro, hvor hun hjælper den enkelte borger fra et fysisk inaktivt liv til et vedholdende aktivt fysisk liv.
Derudover har hun også erfaring med kostvejledning og motiverende samtaler for borgere, der ønskede et mere intensivt 12 ugers vægttabsforløb.

Cristina Michaelsen
BA. i Idræt
Cristina er uddannet bachelor i Idræt fra Københavns Universitet, og er nu i gang med hendes sundhedsfaglige kandidat på RUC. Hun har desuden flere års erfaring som fitnessinstruktør i Fitness World, hvor hun har undervist diverse hold.
Derudover har hun studeret professionsbachelor i Ernæring og Sundhed på Metropol, og har derigennem tilegnet sig en bred viden og forståelse for kostens betydning for sundheden.